Her finder du svar på næsten alt

Vælg en af de to kategorier

Gør det rigtigt!

Den måde du tester din internethastighed på, er utrolig vigtig for at få det korrekte resultat.
Herunder er en vejledning til at gøre det korrekt:
• Tilslut din computer til en Ethernetport i dit modem med et Cat. 5 eller 6 kabel .
• Slå dit Wifi fra på ’Wifi-knappen’ bag på modemmet.
• Luk alle kørende programmer.
• Sluk for firewall og antivirus programmerne på din computer. (husk at tilkoble igen efter endt test)
• Test hastigheden på følgende link: http://speedtest.asom-net.dk/

Hvorfor skal jeg måle hastigheden med kabel?
• En Wi-Fi forbindelse bliver ofte ’forstyrret’ af andre signaler, fysiske forhindringer og afstanden mellem router og dine enheder. Derfor kan vi heller ikke garantere, at du kan opnå din maksimale hastighed, når du tester på WiFi.

Min forbindelse er stadig langsom når jeg tester med kabel. Hvad er der galt?
• Det kan være dit tilsluttede kabel eller udstyr der er årsag til det. Tjek foran på dit modem, om kontrollampen for din Ethernetport lyser grøn eller orange. Grøn betyder at din forbindelse kan køre over 100Mb/s og orange, at den maks. kan køre 100Mb/s.
Hvorfor er mit trådløse netværk langsomt og ustabilt?
• Der kan være flere årsager. Vi giver desværre ikke hastighedsgaranti på din trådløse forbindelse, men du kan prøve følgende for at forbedre dit WiFi:
1. Tjek din routers placering. Hvis det er muligt, skal den gerne placeres 1 til 2 meter over gulv, og fri af betonmure, gipsvægge og elektriske apparater.
2. Afstanden til routeren har også stor indflydelse på hastighed og stabilitet. Det kan evt. være nødvendigt at tilslutte en eller flere WiFi forstærkere. Hos Odder Antenne kan købe eller leje disse.
3. Andre aktive trådløse enheder kan forstyrre. Velkendt udstyr kan være: babyalarmer, Cromecast, vejrstationer m.m.




4 personer fandt dette svar nyttigt.

Placér dit modem højt og frit
Dit modem er mest effektiv, hvis den kan sende og modtage de trådløse signaler så uhindret som muligt. Derfor er det en dårlig ide at placere dit modem i skabe bag møbler eller lignende.

Sæt det frit tilgængeligt et så centralt sted i boligen som muligt, og få det gerne op i højden.

Brug den hurtigste netværkskanal
Din forbindelse kan blive langsom, hvis flere bruger den samme trådløse netværkskanal som dig. Derfor har vi lavet en genvej, så du nemt kan ændre netværkskanal på din router.
Undersøg de andre netværk omkring dig. Det kan let gøres med en app på din telefon.

1. Log ind på "min side" via Odderantenne.dk/selvbetjening. Log ind med dit medlemsnummer og adgangskode.
2. Tryk på knappen "Internet" i menubjælken til venstre.
3. Tryk på knappen "Skift indstillinger" i bunden af skærmen
4. Du kan nu ændre til en anden netværkskanal.

Vores support hjælper gerne med denne opsætning. Se nedenstående.

Læs mere om, hvordan du booster dit bredbånd
Forstærk signalet med en Wi-Fi Extender
Har du områder i din bolig, hvor du ikke har fuld dækning? Så kan en Wi-Fi Extender forstærke signalet og sikre dig bedre trådløs dækning overalt. Du kan købe eller leje Wave 2 Wi-Fi Extender ved at:
1. Log ind på "min side" via Odderantenne.dk/selvbetjening. Log ind med dit medlemsnummer og adgangskode.
2. Tryk på knappen "Wave2 extender" i menubjælken til venstre.
3. Foretag din bestilling

Læs mere om Wave 2 Wi-Fi Extender

Brug helst netværkskablet
Selvom de fleste af os foretrækker den trådløse forbindelse, får du den bedste og mest stabile forbindelse ved tilslutte dine enheder med kabel.

Du kan med fordel forbinde computere, TV-bokse, smart-tv, spillekonsoller og musikanlæg til routeren med et netværkskabel. Så er der færre elektroniske enheder til at dele den begrænsede trådløse netværkskapacitet.

Flyt andet trådløst udstyr
Sørg for, at dit modem ikke står i nærheden af andet trådløst udstyr, fx musikanlæg, trådløse telefoner, babyalarmer, mikroovne og lignende. Det kan nemlig forstyrre din trådløse wi-fi-forbindelse.

Er der stadig problemer - så ring til os
Ring til vores support på 86541142 tast 3
Vi sidder klar til at hjælpe dig:
Hverdage kl. 9.00 – 21.00
Weekend kl. 11.00 - 21.00

Vi kan fx tjekke, om signalerne til din bolig er i orden. Er de ikke det, er det en fejl, og vi kan booke tid til et teknikerbesøg.




1 personer fandt dette svar nyttigt.

WIFI har svære forhold.

Der bliver flere og flere brugere på WIFI og WIFI bruges til meget andet end "bare" almindelig internet. Her er der "kamp" om den trange plads, der naturligt er til rådelighed.
Hvis du har sikret din placering af dit modem 1 til 2 meter over gulv, og fri af betonmure, gipsvægge og elektriske apparater er næste mulighed udvidelse med Extendere.

Forstærk signalet med en Wi-Fi Extender

Har du områder i din bolig, hvor du ikke har fuld dækning? Så kan en Wi-Fi Extender forstærke signalet og sikre dig bedre trådløs dækning overalt. Du kan købe eller leje Wave 2 Wi-Fi Extender ved på følgende måde:
1. Log ind på "min side" via Odderantenne.dk/selvbetjening. Log ind med dit medlemsnummer og adgangskode.
2. Tryk på knappen "Wave2 extender" i menubjælken til venstre.
3. Foretag din bestilling
Læs mere om Wave 2 Wi-Fi Extender

Vores tekniker kommer gerne ud til din adresse og undersøger jeres WIFI forhold, med baggrund i at finde den helt korrekte løsning til jeres bolig.

 

 




2 personer fandt dette svar nyttigt.

Tilpasning af modem!

Kan jeg få en fast IP-adresse?
• Ja, du kan bestille en fast IP-adresse ved at sende en bestilling på mail til: info@odderantenne.dk Det koster 29kr/md at leje en fast IP-adresse.

Bemærk betingelser for køb af Fast IP:
1. køb af rettighed og opsætning til den faste IP adresse koster kr. 200,00 som engangsbeløb
2. månedlig betaling kr. 29,00

Ønsker du at portforwarde?
Dette kan aktiveres når du har fast IP-adresse. Kontakt vores dagsupport der gerne er behjælpelig med dette.
telefon 86541142 tast 3
Bemærk at modem nulstiller disse opsætninger ved opdateringer




2 personer fandt dette svar nyttigt.

Hvis du har brug for teknisk hjælp, så sidder vores dygtige supportere klar ved telefonerne.

HVERDAGE: 9-21
WEEKEND OG HELLIGDAGE: 11-21
RING TIL 86541142 – TAST 3 FOR SUPPORT

FØR DU KONTAKTER SUPPORT, SÅ LÆS FØLGENDE:
Har du ingen internetforbindelse, så prøv at gennemgå følgende tjekliste.
• Har du TV fra Odder antenne, og kan du heller ikke se dine TV-kanaler?
Så ligger fejlen sandsynligvis først i installationen, eller i kabelnettet. Der skal formentlig en tekniker ud og fejlfinde. Har du hverken TV eller internet kontaktes Odder Antenne på 86541142 eller Dansk Kabel TV på 76428800

• Lyser de fire øverste lamper (Power, DS, US & Internet) på dit modem fast? Hvis ikke, så prøv at genstarte dit modem. Kontrollér også at kablet er skruet rigtigt på, både i modem og evt. i vægstikket.

• Er problemet kun på trådløse enheder, så tjek om WiFi lamperne (2,4G & 5G) lyser. Hvis de ikke lyser, så prøv først at trykke kort på ’WiFi’ knappen bag på dit modem. Hjælper dette ikke, så prøv at genstarte modem med ’Reset’ knappen bag på modemmet.




Vær den første til at finde dette svar nyttigt.

Hvad gør jeg når min forbindelse er langsom og ustabil?

Dårlig eller ustabil internetforbindelse er altid en frustrerende oplevelse. Heldigvis er der en række ting du selv kan gøre, hvis nettet ikke opfører sig som det skal. Hvis dit modem er installeret korrekt, og du ikke tidligere har haft problemer med din forbindelse, så kan du ofte få fuld signal igen ved at gennemgå nedestående punkter.

1. Prøv at genstarte din modem
I rigtig mange tilfælde skal der faktisk ikke mere til at fikse din forbindelse end en slukke og tænde dit modem. Det gør du ved enten at slukke på power-knappen på dit modem eller ved at tage strømstikket ud. Vent så 30 sekunder og tænd dit modem igen. Efter du har startet den igen kan det tage op til 20 minutter før der er forbindelse.
Undersøg de andre netværk omkring dig. Det kan let gøres med en app på din telefon.

2. Forstærk wi-fi forbindelsen
Hvis du kører med trådløst wi-fi, kan hastigheden på din wi-fi-forbindelse blive påvirket af, at flere i området bruger samme netværkskanal. Hvis du har problemer med langsom hastighed på din trådløse forbindelse, kan det derfor være en god idé at skifte din netværkskanal.

Undersøg de andre netværk omkring dig. Det kan let gøres med en app på din telefon.

1. Log ind på "min side" via Odderantenne.dk/selvbetjening. Log ind med dit medlemsnummer og adgangskode.
2. Tryk på knappen "Internet" i menubjælken til venstre.
3. Tryk på knappen "Skift indstillinger" i bunden af skærmen
4. Du kan nu ændre til en anden netværkskanal.

Vores support hjælper gerne med denne opsætning.

3. Se om du kan placere dit modem mere optimalt
Routerens placering er afgørende for dit trådløse signal. For eksempel kan det blive svækket af betonmure og gipsvægge. Jo færre fysiske forhindringer, der er mellem din pc og modemmets signal, desto bedre. Så hvis du har mulighed for at sætte routeren højt og frit, så er det altid den bedste løsning.

4. Afbryd de programmer, der optager båndbredde
Har du programmer kørende, som bruger internetforbindelse, så optager de en del af din båndbredde. Du kan derfor prøve at afbryde kørende programmer for at se, om det hjælper på hastigheden. Det samme gør sig gældende, hvis der eksempelvis er en eller flere, der bruger streamingtjenester som HBO Nordic og Netflix på samme tid. Den slags tjenester trækker nemlig rigtig meget på båndbredden, og kan derfor nemt resultere i sløvt internet.

Hvis det hjælper at afbryde programmerne eller slukke for streamingtjenesterne, så kan du overveje om din nuværende bredbåndsløsning er den rigtige for dig. Jo hurtigere din bredbåndsforbindelse er, jo mere båndbredde har du at give af. Og det betyder, at I eksempelvis kan være flere på Netflix på samme tid uden det går ud over hastigheden.

5. Tjek om Internet-lampen lyser
Har det ikke hjulpet at genstarte og er der ingen driftsforstyrrelser, så skal du prøve at se nærmere på dit modem. Start med at undersøge om, der er lys i modemmets Internet-lampe.

Når den lyser grøn konstant, betyder det, at der er forbindelse til CMTSen i vores hovedstation. Blinker den, betyder det normalt, at modemmet er i gang med at oprette forbindelse til CMTSen, fordi du lige har tændt den. Det kan dog også betyde, at dit modem er ved at blive opdateret.

Hvis der er lys i lamperne, men forbindelsen stadigvæk driller, kan det være, at kablerne ikke sidder som de skal.

Har du brug for at finde en vejledning til dit modem for at se, hvordan det skal sættes op?

VEJLEDNING

6. Tjek om LAN/Ethernet- eller DSL-lampen lyser
Hvis du bruger en kablet forbindelse mellem din computer og router, men ikke har nogen forbindelse, skal du tjekke lamperne på routeren. Er LAN/Ethernet-lampen / Forbindelses-lampen slukket, er kablet mellem computer og modem ikke forbundet rigtigt.

Det stik, du skal bruge i modemmet, hedder typisk LAN, Ethernet eller Port. Er der flere Lan/Ethernet/Port-indgange, kan du sætte stikket i en af dem. Det har ingen betydning, hvilken af indgangene, du vælger.

Hvis der er lys i lamperne, men forbindelsen stadigvæk driller, kan det være, at kablerne ikke sidder som de skal.

7. Prøv at nulstille dit modem
Hvis du stadigvæk ikke har en stabil netforbindelse, kan du prøve at nulstille dit modem. Dit modem skal være tændt mens du nulstiller det.

Du skal finde den knap, der hedder Reset på dit modem. Knappen er placeret bag på dit modem.

Når du har fundet knappen skal du bruge noget aflangt og tyndt til at trykke knappen ned med, eksempelvis spidsen af en kuglepen. Du skal trykke knappen ind i 20 sekunder. I løbet af denne tid kan lamperne tænde og slukke op til flere gange. Hiv den spidse genstand ud efter de 20 sekunder og vent på, at modemmet starter op igen. Det kan tage lidt tid.

Har du stadigvæk problemer?

Hvis du har været alle punkterne igennem uden, at det har hjulpet på din internetforbindelse, så anbefaler vi, at du kontakter os.




1 personer fandt dette svar nyttigt.




Vær den første til at finde dette svar nyttigt.

Nej, en lukning af vores radiosignal betyder, at du ikke længere kan høre radio via din TV-forbindelse.

Odder Antenne har i flere omgange varslet medlemmerne, at radiosignalet vil forsvinde, og nu skete det så 30/12-2020. Helt i tråd med den tekniske udvikling vælger Odder Antenne, at udnytte den ledige kapacitet i kabelnettet til bedre TV og hurtigere internet. Har du brugt radiosignalet fra kabelstikket i væggen, så har vi her samlet 3 løsninger, så du fortsat kan nyde dine radiokanaler.

Hvad gør jeg nu?

  1. Vil du fortsat høre radio på det anlæg, du har nu, kan du uden den store omkostning købe en FM-stueantenne.
    2. Du kan vælge at anskaffe en DAB+ adapter, hvis du fortsat vil høre radio på dit nuværende anlæg. Så behøver du ikke at skifte anlægget ud og du får nu adgang til de digitale DAB+ kanaler via en lineindgang på dit eksisterende anlæg, så du ikke behøver at skifte det ud.
    3. Fra internettet kan du også, vha. din PC, smartphone eller tablet, hente alverdens radiokanaler, podcasts og lydbøger til dit anlæg. Du tilslutter dem blot til anlægget med et kabel eller streamer med bluetooth (via f.eks. Chromecast Audio). Der er rigtig mange apps, der kan fange lige den radiokanal eller podcast du ønsker at lytte til, fra hele Danmark og resten af verden de er der alle sammen!I alle tilfælde anbefaler vi, at du snakker med en forhandler af disse produkter. De vil kunne rådgive dig på bedst mulig måde.



4 personer fandt dette svar nyttigt.